Byrådskandidat

Christian Koudahl Bach

 

 

Vester Altanvej 30, 3. tv., Randers C

Medstifter og -indehaver af Operaen

33 år

BSc i International Business fra CBS

Sidder i Campus-udvalg på VIA og Randers Statsskole med fokus på unges trivsel og fællesskaber

Har arbejdet med investeringer for bl.a. Mærsk

Nybagt far til Eleanor, opkaldt efter Eleanor Roosevelt.

 

Valget i 2025 handler om trivsel. Jeg brænder for kultur, børn og unge og byudvikling og har igennem mit virke i Operaen mødt så mange mennesker og virksomheder de sidste tre år, som også har ønsker, drømme og fantastiske ideer til at gøre Randers til en bedre by at bo, studere og arbejde i.

Vi VIL have trivsel med gode rammevilkår, inkluderende fælles skaber og håb for fremtiden. Det kræver kapital og mod samt evnen til samarbejde. Jeg vil bruge mine erfaringer med investeringer og innovation fra landets største virksomheder til at bringe landets fondsmilliarder til Randers, så vi kan investere i fællesskaber, kultur og byudvikling i alle områder af Randers Kommune.

Særligt børnefamiliers og unges trivsel er fundamentet for et aktivt kulturliv og stærke virksomheder – derfor skal alle byens aktører mobiliseres omkring investeringer i trivsel. Politisk vil jeg gerne bringe tonen og stilen fra Operaen med: Folkelig, fællesskabende og favnende, uanset partifarve.

 

Vil du fremad, så Bach