Borgmester

Torben Hansen

Jeg er 56 år, Faglærer og har været mange år i lokal – og landspolitik. Det giver erfaring, ballast – og et vidtforgrenet kontaktnet – som er vigtigt for Randers Kommune.

I min fritid bruger jeg for lidt tid på haven – elsker at fiske, selvom mit grej er i en sørgelig forfatning, elsker at sejle i kajak på fjorden, synes løbeture er fantastiske(for det meste) og synes at naturoplevelser, venners og familiens lag, avislæsning og gode bøger er topmålet af en god weekend.  Gerne krydret med en tur på stadion med min søn, og min far. Var der med min far, da Randers fik sølv i 1973 og kan tydeligt huske det – håber at sådanne oplevelser går videre til næste generation.

Jeg kender kommunen - har boet her hele mit liv. Mine børn har gået i vuggestue, børnehave, folkeskole og ungdomsuddannelse i Randers. Vores familie har været aktive i idrætsklubber, til spejdere – ja mange af de steder hvor fritidslivet og livet leves. Jeg har selv gået på Hobrovejens skole. Det var en god skoletid, med dygtige lærere, gode kammerater - fodbold og fritidsarbejde om eftermiddagen.
Siden hen lærer på Tradium, gift med Anne Marie og far til tre dejlige børn, i alderen 18 - 27 år. Kirstine, Johanne og Rasmus. Den ældste har gjort mig til morfar – som jeg er meget stolt af.
Dagligdagslivet, også med borgmesterjobbet - giver en helt grundlæggende forståelse, af de daglige udfordringer for den enkelte familie med arbejde, skole, fritid og transport.

Kontaktoplyser på Torben:

E-mail: torben.hansen@randers.dk
Telefon: 8915 1000

Medlem af følgende udvalg:

  • Økonomiudvalget (formand)

Hverv, råd og nævn:

  • Den Fælles Beredskabskommission
  • Legatet Randers Kloster (bestyrelsesmedlem)
  • KL's delegeretmøde
  • Letbanerådet